Hos Noitso vil du få et spændende og lærerigt job. Du vil blive en del af et ungt og stærkt team, som er i stærk udvikling. Vi syntes, at det skal være sjovt at gå på arbejde og bestræber os derfor på at gøre hver dag speciel og sjov for hver enkelt medarbejder.
Du vil komme til at arbejde sammen med dygtige systemudviklere og vil være med til at hjælpe danske virksomheder med IT-løsninger, som passer til netop dem. Der laves primært webbaserede løsninger inden for bl.a. intranet, håndtering af kunder, portaler og meget mere. Læs mere her.
Det er utrolig vigtigt for os, at vore medarbejdere ikke går i stå i arbejdet. Den enkelte skal have mulighed for at udvikle sig fagligt. Vi arbejder under princippet learning-by-doing, hvorved alle medarbejdere vil have mulighed for at udvikle sig inden for alle faser af arbejdet. Derved skabes en solid kompetence hos den enkelte, som vil være lærerig for alle medarbejdere.
Det er vigtigt, at hver enkelt medarbejder får lov at vise sine særlige kvalifikationer. Derfor arbejder vi med frihed under ansvar. Du får rig mulighed for at arbejde under frie rammer, til gengæld forventer vi, at du viser, at du er i stand til at udføre eller forny opgaverne. Du skal kunne arbejde selvstændigt og ligeledes være en del af teamet.
Vi forventer at du er frisk, imødekommende og nysgerrig. Ligeledes skal du være klar til at arbejde i en virksomhed, som er på forkant med teknologien. Rent fagligt ser vi gerne, at du har en kandidatgrad inden for IT, matematik eller statistik. Ligeledes kan du også være ingeniør med IT baggrund.
Er du til udfordringer og frisk på at arbejde på en arbejdsplads, hvor to dage ikke er ens, er Noitso noget lige for dig. Vi har som regel altid ledige stillinger, så kontakt os og hør nærmere.
Vi sætter pris på innovation, forandring og medarbejdere, der bestræber på at gøre en forskel. Det handler vi også selv ud fra. Derfor ser vi gerne, at vores medarbejdere har passion for deres eget projekt, hvor vi støtter op omkring det ved at dedikere et antal timer af medarbejderens arbejdsuge hertil.
|